Daniele Baselli har været fast mand i Torinos startopstilling siden han i 2015 skiftede til klubben fra Atalanta.
Der kommer dog sandsynligvis til at gå en rum tid, før den 28-årige italiener igen er at finde i klubbens startellever. Han har nemlig beskadiget sit korsbånd.
Det fortæller Torino i en nyhed på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at Daniele Baselli har gennemgået prøver, efter at være kommet til skade med sit højre knæ til træning.
Prøverne har afsløret skader på Basellis korsbånd, og derfor skal Baselli nu testes yderligere, før det vurderes, hvordan han skal behandles.
Baselli har spillet 16 kampe for Torino i Serie A i denne sæson. Han har sammenlagt optrådt 168 gange for klubben.


Torino
Serie A






























