Serie A -Torino-profil før derby: Skal glemme Ronaldo
2019-05-01 19:11:02
Foto: Getty Images

Torino-profil før derby: Skal glemme Ronaldo

Armando Izzo glæder sig til det forestående Torino-derby, og han har ikke tænkt sig at blive benovet over Juventus' stjerne-offensiv med blandt andre Cristiano Ronaldo.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torino er på jagt efter en topplacering i Serie A, og i den kommende runde skal klubben op imod bysbørnene fra Juventus.

Det er en kamp, som forsvarsspiller Armando Izzo ser frem til på flere måder.

- Det er altid fedt at spille et derby, og nu er er det endnu federe, fordi vi lige nu er i toppen af tabellen. Vi skal ikke være bange, for vi har brug for pointene, siger Armando Izzo ifølge football-italia.net til Sky Sport Italia.

- Vi kan ikke blive benovede over Cristiano Ronaldo og resten af deres angribere. Hvis vi vil gøre noget specielt, skal vi glemme, hvem vi står overfor.

- Juventus er stærke, har et hold fyldt med mestre, og det er det bedste hold i Italien, men vi skal være standhaftige. Vi tror på os selv, og vi vil være oppe at køre, siger Izzo.

Torino er lige nu på sjettepladsen i Serie A og har blot to point op til en placering i top fire, som giver Champions League-deltagelse.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce