

På lørdagens Boxing Day tog Manchester City mod Newcastle i Premier League.
Manchester City kunne rykke op på en femteplads i tabellen med en sejr. Newcastle kunne blive nummer 11.
Favoritterne Manchester City kom godt fra start og kom foran inden for det første kvarter.
Raheem Sterling fik bolden i feltet, og han viste stort overblik og tålmodighed. Sterling fandt Ilkay Gündogan tæt under mål, og han sparkede Manchester City foran 1-0.
Ti minutter før pausen fik Kevin De Bruyne en friløber for City, men han tabte den direkte duel med Newcastle-keeper Karl Darlow, der afværgede forsøget.
Kort inde i anden halvleg vandt Joao Cancelo en bold i en farlig position. Han sendte et indlæg i feltet, som blev halvclearet af Newcastle-forsvaret. Bolden røg lige ud til Ferran Torres, der sparkede de løse bold i nettet til 2-0.
Få minutter efter fik Manchester City flere mulighed i en situation, der endte hos Bernardo Silva, der bankede bolden på stolpen tæt på mål.
Newcastle kom ikke tilbage i kampen, som Manchester City vandt 2-0.
Med sejren rykker Manchester City op på femtepladsen i tabellen. Newcastle er fortsat nummer 12 i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Newcastle
Premier League


































