Ferran Torres bliver genforenet med Luis Enrique.
Torres skiftede i weekenden fra FC Barcelona til PSG på en kontrakt frem til 2031.
Den spanske angriber har et helt særligt forhold til sin nye cheftræner i PSG.
Torres og Luis Enrique kender hinanden fra det spanske landshold, og ifølge PSG-spilleren har træneren haft stor betydning for hans udvikling.
- For mig har Luis Enrique været som en faderfigur i fodboldverdenen. Da jeg fik chancen for at træne med ham på landsholdsniveau, viste han mig altid stor tillid, siger Torres til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 26-årige angriber fortæller, at Luis Enrique har en evne til at få det bedste frem i sine spillere.
- Han er en træner, der ved præcis, hvordan man vejleder en spiller, forstår dem og giver dem selvtillid, selv når spilleren ikke nødvendigvis tror på sig selv.
Relationen mellem Torres og Luis Enrique rækker dog også uden for fodboldbanen. Torres har tidligere dannet par med Luis Enriques datter, Sira Martínez.
I sin tid i Barca-trøjen nåede spanieren at spille 207 kampe, hvor det blev til 65 mål og 23 assists.

PSG
Barcelona
Ligue 1



































