






Liverpool og Tottenham leverede søndag aften en vanvittigt underholdende fodboldkamp, der endte 4-3 efter sent drama.
Spurs kom tilbage fra 0-3 til 3-3, men i de døende sekunder af kampen scorede Diogo Jota til slutresultatet 4-3.
Og det irriterer Tottenham-træneren, der ikke mener, at Jota skulle have været på banen, efter at han med knopperne forrest kolliderede med Oliver Skipps hoved:
- Helt ærligt, det er måske det tydeligste røde kort, du nogensinde kommer til at se på en fodboldbane.
- Jeg har brug for en forklaring. Det udsatte modstanderen for fare. Oliver Skipp har brug for sting, og Diogo Jota scorede det afgørende mål, når han ikke burde være på banen, sagde han BBC Radio 5.
Maosn holdt heller ikke tilbage, da han talte med Sky Sports efterfølgende, hvor han også var ude efter en forklaring fra dommeren:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er nødt til at være forsigtig med hvad jeg siger. Det er umuligt at misse den forseelse.
- Når du taler om at udsætte en modstander for fare, at trække blod med en knop, når hans hoved er 165 centimeter oppe i luften. Det kan jeg slet ikke forstå.
- Den type beslutninger er forskellen på at vinde og tabe en kamp. For mig er det svært at forstå, og jeg vil gerne have en forklaring.
- Jeg ser den i realtid. VAR-dommeren har en replay, sagde han til Sky Sports.
Aftenens resultat betød, at Liverpool gik forbi Tottenham i tabellen og nu indtager femtepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Liverpool
Premier League





































