Simon Makienok er røget på bænken i 2. Bundesliga-klubben St. Pauli, hvor den store angriber bliver holdt ude af holdet af Guido Burgstaller og Omar Marmoush.
Således fik Makienok blot 13 minutter i hjemmekampen mod Würzburger Kickers, mens han ikke engang var på bænken mod Fortuna Düsseldorf.
På trods af rygter om, at kasseringen skulle have resulteret i en sur Makienok, har St. Pauli-cheftræner Timo Schultz ikke en finger at sætte på angriberens indsats.
Det skriver St. Pauli-fansiden St. Pauli 24.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han var verbalt til stede og tændte op under drengene. Måske får man det forkerte indtryk på grund af hans størrelse, men han er altid positiv og giver den gas til træning. Det er for mig det afgørende, siger Schultz.
St. Pauli, hvor Makienok har befundet sig siden august 2020, ligger nummer syv i 2. Bundesliga, seks points bag lokalrivalerne Hamburger SV på tredjepladsen, der resulterer i en playoff om oprykning til Bundesligaen.
Makienok har scoret to mål i 18 kampe for klubben.

St. Pauli
Tyskland 2. Bundesliga


































