



Norwich har taget sæsonens første sejr i Championship.
Kanariefuglene slog lørdag eftermiddag Portsmouth med 2-1, hvor tidlige scoringer fra Harry Darling og Joshua Sargent lagde fundamentet for de tre point.
Emiliano Marcondes startede inde for Norwich som den eneste dansker, men fra anden halvlegs start erstattede Oscar Schwartau den tidligere FC Nordsjælland-spiller, mens Mathias Kvistgaarden afløste Sargent efter 75 minutter.
Kort efter brændte Colby Bishop et straffespark, men Adrian Segecic fik reduceret til 2-1 efter 84 minutter.
Begge mandskaber har nu tre point efter to kampe.
Wrexham og West Bromwich stødte også sammen lørdag. Oprykkerne tabte med 2-3.

Norwich
Portsmouth
Championship

































