


Chelsea rejste sig natten til onsdag efter et overraskende nederlag til Flamengo.
London-klubben vandt nemlig 3-0 over Esperance Tunis ved VM for klubhold. Dermed spillede Chelsea sig videre fra gruppespillet.
Bemærkelsesværdigt var det, at alle tre scoringer faldt i tillægstiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lige før pausen gjorde Tosin Adarabioyo det til 1-0 for Chelsea på et hovedstød. To minutter senere scorede Liam Delap sit første mål i Chelsea-trøjen, da han sparkede bolden i nettet efter flotte driblinger.
Den stilling holdt langt hen i opgøret, men i anden halvlegs tillægstid lukkede og slukkede Tyrique George med et langskud til 3-0.
Med sejren spillede Chelsea sig videre fra Gruppe D på andenpladsen. I ottendedelsfinalen venter Benfica.

Chelsea
Espérance
VM for klubhold
































