2026-06-12 07:04:15

Maskingeværer til træning: Iran under massiv bevogtning

Irans VM-træning i Mexico foregår under massiv sikkerhed med bevæbnede vagter og skærpet adgangskontrol, mens der kun var en håndfuld spillere ved første træning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

tirsdag 16. jun

IRA

vs

NZL

Iran er i gang med VM-forberedelserne i skyggen af meget virak omkring landet op til slutrunden.

Derfor er sikkerheden omkring landsholdet også ekstremt skærpet, hvilket kom til udtryk til holdets første åbne træning i Tijuana i Mexico natten til fredag dansk tid.

The Guardian var til stede og skriver, at træningen blev overvåget af vagter, der var bevæbnet med hjelme, masker og maskingeværer.

Adgangen til anlægget var desuden strengt kontrolleret, og legitimation blev tjekket i stor stil.

AFP skriver videre, at journalisterne kun fik lov at se 15 minutters træning, mens spillerne varmede op, og det var langt fra hele truppen, der trænede. 

Blandt andre var stjerneangriberen Mehdi Taremi fraværende, men det vides ikke hvorfor.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Maskingeværer til træning: Iran under massiv bevogtning
Foto: Victor Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Iran-lejren har også givet begrænset med information om træningstider og presseaktiviteter, og det kan dels skyldes sikkerhed, dels at hele Irans medieafdeling angiveligt er nægtet indrejse i USA.

Holdet rejser søndag til Los Angeles for at deltage i det obligatoriske FIFA-pressemøde forud for kampen mod New Zealand mandag, og det vil ske uden 15 ansatte, heriblandt hele medieafdelingen, skriver The Guardian.

Ifølge avisen bliver det landsholdets holdleder, der må stå for at afvikle pressekonferencen.

Iran møder New Zealand i Los Angeles mandag, og holdet har tænkt sig at sove i USA fra søndag til mandag.

Irans ambassadør i Mexico har dog udtalt, at truppen kun må opholde sig i USA på kampdagen, så hvordan det ender, må vise sig.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort

Hattrick | Afsnit 100

Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City. Vi skal forbi en åbningskamp med rekordmange røde kort, tårer hos den mexicanske helt Raúl Jiménez og kaotiske scener uden for stadion kort før kickoff.

Læs mere
-8:52

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

tirsdag 16. jun

IRA

vs

NZL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce