



Trabzonspor skulle mandag forsøge at hænge på toppen af den tyrkiske liga, da de gæstede Kasimpasa, som havde tabt fem ligakampe i streg.
At Trabzonspor var favoritter var da også til at se i kampens første halvleg, hvor Anthony Nwakaeme først tog sagen i egen hånd og scorede til 1-0 efter en smuk solotur.
Kort efter fortsatte Nwakaeme sit show, da han med et cowboy-træk sneg sig igennem to modstandere, inden han kom alene igennem og prikkede bolden i kassen til 2-0.
De hårdt prøvede værter lod sig dog ikke kue, og efter 20 minutter af anden halvleg fik Perica reduceret til 2-1 på et flot hovedstød.
Det resultat stod længe, men til allersidst blev værterne tildelt et straffespark for en Trabzonspor-hånd på bolden i feltet.
Det skulle Trezeguet tage sig af, og den 24-årige egypter lagde sikkert bolden midt i målet.
Dermed var Kasimpasas første point i seks kampe en realitet, mens skuffelsen var til at føle for gæsterne.
Mandagens andet opgør i Super Lig stod mellem Akhisarspor og Alanyaspor, og det blev en stor overraskelse, hvor bundholdet Akhisarspor snuppede en 3-1-sejr på hjemmebane.


Alanyaspor
Kasimpasa
Akhisar Belediyespor
Trabzonspor
SüperLig























