




Det handler om at se det positive, når tingene ser allermest sort ud.
Lige nu ser tingene ganske sorte ud på Fyn, efter OB mandag aften røg under nedrykningsstregen, da holdet tabte med 2-3 til Vejle.
På trods af nederlaget, så er Søren Krogh tilfreds med den arbejdsindsats, som han så fra sine spillere.
Det fortæller han til Bold og den øvrige skrevne presse efter nederlaget i Nørreskoven.
Er det bare vilje og energi, og ikke så meget flot spil, der skal til, hvis I skal overleve?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er vel en kombination. Vi er stadigvæk nødt til at designe et spil, som passer til de kompetencer, vi har på holdet, fortæller Søren Krogh.
- Men jeg er meget, meget tilfreds med, måden vi virkelig arbejder hårdt på i dag. Jeg kan tage noget med fra den her kamp, også på performance. Det havde jeg lidt svært ved efter Hvidovre-kampen.
Hvad er det, du tager med?
- Indstillingen, ganske enkelt. Villigheden til at tage de dybe løb og det med at slippe sig selv en lille smule fri.
- Jeg synes, vi så små tegn på det, jeg siger ikke, det var perfekt, men der var nogle tegn, i forhold til det vi skal ud og levere mod Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga







































