




Nottingham Forest er i kolossale problemer, da Ange Postecoglou har fået en forfærdelig start som manager.
Torsdag aften faldt Forest sammen i Europa League, da de blev sat på plads af FC Midtjylland og tabte med 2-3.
Det skulle ellers have været den perfekte aften, da der igen var europæisk fodbold på City Ground efter næsten tre årtier.
Men festen blev ødelagt af en flok storspillende midtjyder.
Da Valdemar Byskov gjorde det til 3-1, fik Forest-fansene nok.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fik hele City Ground til at sende et signal til Postecoglou, som tog sig til hovedet ude på sidelinjen.
- Sacked in the morning. You're getting sacked in the morning!
Men selvom Mike Tullberg kunne juble over en flot sejr, havde han ondt af Postecoglou, da det er en hård skæbne for Nottingham Forest-manageren.
- Ja, selvfølgelig er det det. Sådan er det desværre at være træner. Det hører med til jobbet. Selvfølgelig tænker jeg heller ikke, at det er noget, der er rart.
- Men man ved, at det er sådan. Det er klart i den situation, at man synger lige en ekstra gang. Det er heller ikke lang tid, han har været her nu.
- Det er en del af gamet, men det gør jo ikke, at man synes, det er rart. Det er klart, siger Mike Tullberg.
Det var ikke kun Mike Tullberg, som hørte budskabet fra lægterne.
Postecoglou var nemlig selv opmærksom på råbene på City Ground.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
Nottingham Forest
Europa League





































