Mike Tullberg har fået styr på fremtiden.
Den danske træner skal frem til sommeren 2028 stå i spidsen for Dortmunds U23-hold, der spiller i Tysklands tredjebedste række - 3. Liga.
Holdet er de facto BVB's reservehold.
Tullberg er ganske godt tilfreds med sin nye tjans.
- Jeg er meget glad for, at jeg forbliver en del af BVB i fremtiden, og at vi er blevet enige om en aftale til 2028. Det gør mig stolt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan fuldt ud identificere mig med klubben, og min familie føler sig utrolig godt tilpas her i regionen. I løbet af de sidste par år har jeg oplevet mange særlige øjeblikke som træner i Borussia Dortmund.
- Jeg er absolut motiveret til at arbejde succesfuldt med vores U23-hold fra den nye sæson og til at fremme udviklingen af vores talenter i min nye position, siger han til klubbens hjemmeside.
Tullberg har tidligere stået i spidsen for Dortmunds U23-hold, der betragtes som klubbens reservehold.
Siden har han primært stået i spidsen for U19-holdet, mens han også har haft en kort periode som midlertidig førsteholdstræner i starten af dette år med stor succes.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga



























