


Mikael Uhre fik søndag debut for FC Midtjylland, der slog FC København 2-1.
Den tidligere Brøndby-bomber er skiftet til ulvene på en fri transfer efter et ophold i Philadelphia Union, og angriberen havde ikke været i aktion siden efteråret.
Uhre kom ind i anden halvleg ved stillingen 0-0, og selv om han ikke scorede, var Mike Tullberg fint tilfreds med sin nye spillers præstation.
- Det er klart, at han skal have banket noget rust af. Det kunne man også se, og det er ikke nogen hemmelighed, men han kom ind og var involveret lidt indirekte i det første mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det her handler ikke om Brumado, men jeg synes ikke rigtig, at vi fik de der andenbolde og fik forlænget boldene i første halvleg, men Cho og Uhre fik virkelig skabt noget ravage derinde.
- Så jeg er meget tilfredse med dem begge to, siger Tullberg.
Mikael Uhre og resten af FCM-truppen skal i aktion igen, når mandskabet på torsdag skal spille pokalsemifinale mod AGF.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
3F Superliga



































