


AGF's kamp mod OB blev flyttet fra fredag aften til mandag aften klokken 21 på grund af store snemængder.
FC Midtjylland skal møde AGF torsdag i den første af to semifinaler i Oddset Pokalen, og derfor blev Mike Tullberg søndag spurgt efter sejren over FCK, om FCM har fået en fordel.
- Som jeg siger, går jeg ikke så meget op i de andre hold. Jeg koncentrerer mig om Midtjylland, og så må vi se, hvordan det går til sidst.
- Nu bor jeg i Aarhus, så jeg var ikke i tvivl om, at kampen ville blive aflyst.
- Jeg brugte tre timer på at komme til Herning, og jeg havde en sneplov ude for at hjælpe mig. Så sad jeg også fast i et lyskryds og havde fem AGF-fans til at skubbe bilen.
- Så jeg brugte tre timer den morgen, så jeg ville have undret mig meget, hvis man skulle have spillet en fodboldkamp, når man ikke måtte køre ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg valgte så at køre ud, og jeg ved ikke, om det var så smart, men jeg kom da til træning.
Men er det ikke lidt rart for jer, at de først spiller mandag, når I skal møde dem torsdag?
- Altså hvis vi vinder vores kampe, så står vi nok et meget fint sted til sidst, og jeg synes, at AGF har spillet en meget flot sæson, lyder det fra Tullberg.
Tullberg blev også spurgt ind til AGF-profilen Tobias Bech, som FCM angiveligt bød på til sidst i transfervinduet.
- Jeg vil rigtig gerne snakke om FC Midtjylland-spillere, og jeg har ikke brug for at snakke om AGF-spillere, lød svaret.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


AGF
FC Midtjylland
3F Superliga



































