AC Horsens spillede søndag mod Lyngby Boldklub, hvor det jyske mandskab vandt oprykkerduellen med 2-1.
Værternes Kelvin Ehibhatiomhan kom i fokus på godt og ondt, da han efter 15 minutter stod for føringsmålet for Horsens.
Senere i første halvleg var der en kæmpe appel fra Lyngby-lejren om, at Ehibhatiomhan skulle have haft rødt kort.
Ehibhatiomhan jagtede en lang bold aggressivt og gled, da han ramte Lyngby-keeper Diego Kochen på både fod og skinneben med knopperne forrest på begge fødder.
Det var en situation, hvor VAR sagtens kunne have blandet sig. Kampens dommer, Michael Tykgaard, blev dog ikke kaldt hen til VAR-skærmen, og spillet fortsatte.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dommeren indrømmer over for Bold i et skriftligt svar, at der skulle have været rødt kort.
- Når jeg ser situationen igen, er den rigtige beslutning et rødt kort. Det er rigtigt, at spilleren glider ind i tacklingen og forsøger at undgå kontakten, men han rammer stadig keeperen for højt og med unødig stor kraft, og derfor skulle han have haft rødt, lyder det fra Tykgaard i et skriftligt svar.
- VAR skulle have interveneret i situationen. Fejl er en del af spillet, men det ændrer ikke på, at vi selvfølgelig gerne ville have truffet den rigtige beslutning. Det gjorde vi ikke her, og det er virkelig beklageligt.
Situationen kan ses i videoen øverst i artiklen.
Resultatet betyder, at AC Horsens nu har vundet to kampe i træk, mens Lyngby fortsat er uden sejr.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
AC Horsens
Lyngby Boldklub
3F Superliga























