




Der var store forventninger til det tyrkiske landshold inden VM.
Med en trup bestående af spillere som blandt andre Arda Güler, Kenan Yildiz og Baris Yilmaz var der snak om, at Tyrkiet igen skulle være en såkaldt 'dark horse'.
Men sådan endte det bestemt ikke med at gå.
Først tabte man 0-2 til Australien, inden man måtte se sig slået af Paraguay med 0-1. Dermed var man allerede ude af VM efter de to første kampe.
Tyrkiet fik dog lidt at glæde sig over i den sidste kamp, da man sluttede af med at slå værtsnationen USA med 3-2 efter en sen scoring af Kaan Ayhan.
Artiklen fortsætter efter billedet

Orkun Kokcu scorede tyrkernes andet mål, og han håber på bedre tider for landsholdet.
- Vi er ikke tilfredse, men det var meget vigtigt for os, fordi vi gerne vil bevare vores navn. Vi ved, at vi har et hold med masser af kvalitet, og vi ville vise verden, at vi er bedre end det her.
- For os allesammen er det vores første VM - vi skal lære af den her erfaring og arbejde hårdt. Til det næste VM håber vi, at vi kan opnå mere succes.
- Vores folk derhjemme fortjener det her, fordi de støtter os, overalt hvor vi tager hen, afslutter Orkun Kokcu ifølge FIFA.com.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
VM
Tyrkiet


























