UEFA Nations League A -Tysk U21-boss revser kvaliteten af talenter
2020-11-24 11:21:32
Foto: Getty Images

Tysk U21-boss revser kvaliteten af talenter

Tysklands U21-landsholdstræner Stefan Kuntz retter heftig kritik mod kvaliteten af de unge tyske spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det tyske A-landshold nåede for nylig et lavpunkt med 0-6-nederlaget til Spanien, men problemerne går længere ned i tysk fodbold.

Det mener U21-landsholdstræner, der i en podcast retter heftig kritik af kvaliteten på de spillere, som nu udgør U21-landsholdet, og det skyldes, at Tyskland er faldet efter i udviklingen, siger han.

- Før U21-EM i 2017 måtte jeg koordinere med A-landstræneren, Joachim Löw, og i sidste ende var der 10-12 spillere, som kunne have spillet med U21-landsholdet, der var med A-landsholdet til Confederations Cup eller var skadet.

- Det er slet ikke tilfældet længere, og det er derfor, at Löw og jeg ikke taler sammen længere. Der er ikke længere den masse af top-talenter, siger U21-træneren til DAZN og fortæller ifølge bulinews.com, at der ved sidste års U21-EM kun skulle falde afklaring om to spillere: Jonathan Tah og Lukas Klostermann.

Kuntz begrunder sin kritik med en generel manglende udvikling i tysk talentudvikling.

- Vi er faldet for langt bagud i forhold til det, der trender, på de bedste hold. Vi har fokuseret på boldbesiddende fodbold og har spillet med en angriber, der kan bruge sine fødder, en falsk nier.

- Men vi har glemt det grundlæggende: At gå til den i duellerne, indlæg og at gå optimistisk ind i en-mod-en-dueller. At spille med begge fødder, drible i højt tempo og årvågenhed er noget, alle kan lære.

58-årige Kuntz har været U21-landstræner siden 2016. I 2019 tabte det tyske U21-landshold EM-finalen til Spanien.



 

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce