2. division -U19-træner skal vende skuden hos AB: Det bliver anderledes med ham
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-04-30 08:30:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

U19-træner skal vende skuden hos AB: Det bliver anderledes med ham

Simon Ervolder Andresen er blevet forfremmet fra U19-træner til cheftræner på AB's førstehold efter fyringen af Patrick Birch Braune, og det er profilen Frederik Ellegaard helt tryg ved.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 25. runde

FT

EFB

0 - 2

AB

Kan en U19-træner få AB tilbage på sporet?

Den tro har de i Gladsaxe-klubben, da ledelsen har valgt at forfremme Simon Ervolder Andresen til ny midertidig cheftræner efter fyringen af Patrick Birch Braune.

Det er Andresens første job som seniortræner, men man behøver ikke at være nervøs på AB's vegne.

Det fortæller profilen Frederik Ellegaard til bold.dk.

- Jeg kender jo Simon lidt fra U19, og han virker superflink. Jeg er sikker på, at han har en god faglig viden, så det handler bare om, at vi som hold skal bakke op om hans beslutninger og taktik, som han lægger for dagen. 

- Vi skal sammen brage igennem i de sidste otte kampe. Jeg har stor tiltro til Simon som cheftræner.

Ellegaard har tidligere fortalt til bold.dk, at fyringen af Patrick Birch Braune var en hård besked at få for truppen.

Det kommer dog ikke til at få en betydning for søndagens duel mod Esbjerg på Blue Water Arena.

- Nej, det gør det ikke. Vi er en god og sammentømret trup, og vi elsker at spille fodbold. Så vi glæder os bare til at komme over på et fedt stadion og forhåbentlig få tre point, så vi kan vise vores kvaliteter på banen.

- Men det er jo klart, at det bliver anderledes qua vores nye træner. Men når man er på fodboldbanen, så har man fokus på kampen, så jeg er ikke i tvivl om, at det kan vi i truppen også godt håndtere, siger Frederik Ellegaard til bold.dk.

Opgøret mellem Esbjerg og AB bliver fløjtet i gang klokken 15:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 25. runde

FT

EFB

0 - 2

AB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce