2026-03-06 20:54:11

Ude af top-6: AaB dukket i overtiden

AaB røg fredag aften ind i et sent 0-1-nederlag til Aarhus Fremad. Det betyder, at nordjyderne for nuværende er ud af top-6.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

AaB

0 - 1

AAF

90'
01
Anders Holvad
Mål

AaB jagter oprykning til Superligaen, og for det kan lade sig gøre, skal nordjyderne først og fremmest med i top-6. 

Steffens Højers tropper åbnede foråret med en underholdende 3-3-kamp mod Hillerød, og fredag var der således mulighed for at tage årets første sejr, da Aarhus Fremad lagde vejen forbi Aalborg Portland Park. 

Det var gæsterne fra Aarhus, der havde kampens første store chance. De var lige ved at komme foran efter 12 minutter, men Marc Nielsen fik reddet på stregen.

Kort efter havde først AaB's Mathias Kubel en stor chance, inden Magnus Kaastrup sparkede på stolpen for gæsterne. 

Aarhus Fremad var farligst i første halvleg, der sluttede af med en god redning af AaB-keeper Vincent Müller. Men ind kom bolden ikke i løbet af de første 45 minutter. 

Sent chok i Aalborg
AaB kom bedre ud til anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Ude af top-6: AaB dukket i overtiden
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Det var dog, som om Aarhus Fremad stadig var farligt, og efter lidt over en times spil sparkede Lucas Riisgaard snævert forbi.

Mod slutningen af kampen kom Nicklas Helenius på banen, og kort efter røg han omkuld i feltet. AaB-spillerne ville have straffe, men dommeren viftede afværgende.

Værterne fra Aalborg blev bedre og bedre, som opgøret nærmede sig slutfløjt, men det var alligevel Aarhus Fremad, der løb med de tre point. 

I overtiden headede Anders Holvad nemlig bolden i mål til slutresultatet 1-0 til Aarhus Fremad. AaB var tæt på en udligning kort efter, men Steffen Højers tropper fandt ikke målet fredag aften. 

Resultatet betyder, at Aarhus Fremad presser på for en plads i top-6. De er nu tre point efter Kolding IF, der er på sjettepladsen. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

AaB

0 - 1

AAF

90'
01
Anders Holvad
Mål
Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce