2021-05-05 14:14:38

Udgået Brøndby-profil ventes klar til guldbrag

Jesper Lindstrøm udgik i søndags efter et vrid i anklen, men Brøndby-træner Niels Frederiksen regner bestemt med, at han er klar mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I slutningen af Brøndbys 2-4-nederlag mod Randers humpede en skadet Jesper Lindstrøm fra banen, men offensivprofilen er sluppet billigt.

Onsdag fortæller Niels Frederiksen, at Lindstrøm fik et vrid i sin ene ankel mod Randers, men at det ikke er noget alvorligt.

Brøndby-træneren forventer derfor helt sikkert at have Jesper Lindstrøm til rådighed til den store kamp mod FC Midtjylland på søndag.

- Han havde lidt skånetræning i dag, og så regner vi med, at han træner fuldt med i morgen. Han er klar, siger Niels Frederiksen til bold.dk.

Så du regner med, at han spiller søndag?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Udgået Brøndby-profil ventes klar til guldbrag
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Ja, 100 procent, svarer cheftræneren kontant og tilføjer mere overordnet om status på truppen:

- Det ser generelt fint ud. Vi har vel mere eller mindre alle klar. Der er lige en lille smule med Peter Bjur, der ikke var på banen i dag, som vi lige skal have kigget på, men ellers er alle sådan set klar - undtagen Blas Riveros selvfølgelig.

Før søndagens hjemmekamp er Brøndby fire point bag FC Midtjylland med fire runder igen af mesterskabsspillet. FC København er fire point efter de blågule.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce