Udineses fans hyldede i den forgangne weekenden sin målkonge Antonio Di Natale i et forsøg på at lokke ham til at blive i klubben. Og aktionen er måske succesfuld.
- Jeg skal giftes den 6. juni, og derefter tager jeg til stranden. Der vil jeg beslutte mig, jeg må tænke det grundigt igennem. Jeg spiller godt og har genfundet spilleglæden og lysten til at stille mig til rådighed, siger Di Natale til La Gazzetta dello Sport og tilføjer om hyldesten:
- Det var fantastisk, smukt. Det betød meget for mig, og endnu mere for min søn, der var meget imponeret af menneskehavet. Det var en kærlighedserklæring af de helt store.
37-årige Di Natale har bidraget med 14 mål i 32 kampe i denne sæson – hans niende i træk med mindst 11 ligamål for Udinese.


Udinese
Serie A































