International -Udlejet Chelsea-spiller: Jeg afviste Juventus
2019-02-04 20:25:07
Foto: Getty Images

Udlejet Chelsea-spiller: Jeg afviste Juventus

Chelseas udlejede brasilianer Lucas Piazon kunne være havnet i Juventus, men er glad for, han tog til Premier League, selvom han blot har spillet én kamp i ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Chelsea udlejede, kort før transfervinduet lukkede, Lucas Piazon til Chievo, men den 25-årige midtbanespiller kunne faktisk have stiftet bekendtskab med Serie A før.

Da Chelsea hentede brasilianeren tilbage i 2011, var det nemlig med konkurrence fra Juventus, fortæller Piazon.

- Det er sandt, at Juventus ville have mig sammen med Chelsea, da jeg var 17, men jeg valgte Premier League. I England var der så mange stærke spillere, og det fik mig til at indse, at jeg måtte arbejde hårdere, siger Piazon ifølge football-italia.net.

- Jeg kan ikke sige, hvilken spiller jeg ville have været i dag, hvis jeg havde truffet andre valg i fortiden. Jeg var meget ung, og jeg fulgte med i Serie A. Jeg drømte om at blive som Ronaldo.

Lucas Piazon har blot spillet tre førsteholdskampe for Chelsea, men har været udlejet til blandt andre Fulham, Vitesse, Reading og Eintracht Frankfurt.

Chievo har sikret sig en købsoption på Piazon.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce