2021-07-26 22:48:06

Udlejet Leeds-keeper: Jeg vil aldrig tilbage

Kiko Casilla er lykkelig for at være tilbage i spansk fodbold. Han har ingen planer om at vende tilbage til Leeds, når lejeopholdet i Elche er slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kiko Casilla er efter to en halv sæson i Leeds tilbage i hjemlandet Spanien, hvor han har udsigt til at blive ankermand hos Elche i den kommende sæson.

Og efter kort tid i sin nye klub er 34-årige Casilla allerede klar til at konkludere, at engelsk fodbold er et overstået kapitel for hans vedkommende.

- Allerede for seks måneder siden overvejede jeg at vende hjem til Spanien. Jeg vil gerne takke Victor Orta (Leeds’ sportsdirektør, red.) for, at det kunne lade sig gøre.

- Jeg er her i første omgang indtil sæsonen slutter, men går alt efter planen, vil jeg gerne fortsætte. Jeg vil blive i Spanien.

Jeg har lavet en kickstart af min karriere, og det vil være for svært for mig at vende tilbage til England, siger den tidligere Real Madrid-målmand ifølge AS.

34-årige Casilla nåede lidt over 60 kampe for Leeds, men i klubbens ene sæson i Premier League stod han i skyggen af Illan Meslier.
 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

International -Udlejet Leeds-keeper: Jeg vil aldrig tilbage
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce