Mads-Kristoffer Kristoffersen er en af de syv danske dommere, som dømmer internationale kampe, og fra næste sæson får han muligheden for at dømme endnu større kampe end hidtil.
Kristoffersen er således rykket en gruppe op i dommerregi og er dermed i Second Category, som efter Elite Group og First Category er den tredjebedste gruppe.
Udover Kristoffersen er også Michael Tykgaard i denne gruppe, mens Anders Poulsen, Jens Maae, Jørgen Daugbjerg Burchardt og Peter Kjærsgaard er i Third Category.
Jakob Kehlet er den højest rangerede danske dommer internationalt, da han er i First Category, mens ingen danske dommere pt. er at finde i Elite Group.
































