
Peter Lassen mente, at Hvidovre blev bortdømt på Pro Ventilation Arena søndag eftermiddag.
Kort inde i anden halvleg stødte Tobias Thomsen og Nico Mantl sammen, og ifølge sportschefen var der klokkeklart rødt kort til Viborgs målmand.
- Jeg synes, der er klokkeklart rødt kort, og jeg kan ikke forstå, at de ikke engang tjekker den efter. Du skal se mine SMS’er, efter det skete. ’Klokkeklart rødt kort’, skriver de alle sammen, sagde Lassen til Bold.
Mantl selv er uenig.
- Jeg vidste, at jeg skulle ud, og jeg ville aflevere til Nicolas Bürgy, men jeg missede bolden, og så løb han (Tobias Thomsen, red.) ind i mig. Jeg vendte mig, og jeg mærkede bare, at nogen løb ind i mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes ikke, jeg gjorde noget. Selvfølgelig missede jeg bolden, men så vendte jeg mig bare rundt. Jeg kan ikke bare forsvinde, siger Mantl til Bold.
Viborg-keeperen landede i slutningen af kampen uheldigt.
- Jeg faldt direkte ned på min ryg og nakke, men jeg tror, det er okay, siger Mantl.
Viborg er grundet Randers’ nederlag i Lyngby alene på syvendepladsen med tre point ned til kronjyderne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
Hvidovre IF
3F Superliga



































