


James Bogere er blot 17 år men har nu fået chancen i begge Ugandas kampe ved Africa Cup of Nations.
I lørdagens 1-1-kamp mod Tanzania kom han med et lille kvarter igen.
Kort efter udlignede Uganda og til allersidst fremtvang Bogere et straffespark.
Det blev dog ikke udnyttet, hvorfor Uganda måtte tage til takke med ét point.
Alligevel var det en tilfreds James Bogere efter kampen, som igen viste prøver på sit talent.
- Det er en god mulighed for mig. Der er en masse gode spillere fra store hold med i turneringen, så jeg er glad for muligheden, træneren har givet mig, siger Bogere til Kawowo Sports.
James Bogere fik i første kamp ved turneringen sin debut for A-landsholdet i Uganda. Der blev han tilmed den yngste spiller fra Uganda ved Africa Cup of Nations siden 1974
Selvom der er begyndt at være meget fokus på angriberen, holder han benene på jorden.
- Man skal bare vide, hvad man vil, så jeg forbliver ydmyg, fordi jeg ved, at jeg har en god fremtid foran mig.
17-årige Bogere skifter til AGF's U19-hold til februar sammen med Hamza Sengooba fra akademiet El Cambio.
Du kan læse mere om de to kommende AGF-spillere her.


Africa Cup of Nations
Uganda

























