2024-09-10 18:00:00

Undren i Watford: Hvorfor sende Rajovic til Brøndby?

Watfords udlejning af Mileta Rajovic til Brøndby overraskede mange omkring den engelske klub, hvor danskeren i sin første sæson scorede fint med mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 5. runde

FT

WAT

1 - 1

COV

Brøndby skiftede ud i angrebet på Deadline Day.

Emmanuel Yeboah blev sendt til Vejle på en lejeaftale, og ind blev hentet Mileta Rajovic fra Championship-klubben Watford.

Det var nok de færreste herhjemme, der havde set den komme, og i England var det heller ikke forventningen.

Sådan fortæller Bradley Hayden, der dækker engelsk fodbold for TalkSport og følger Watford tæt.

- Jeg blev overrasket på grund af timingen i skiftet. Mileta havde været involveret i alle kampe i sæsonstarten. Han scorede sejrsmålet mod Millwall i sæsonpremieren og to mål mod Plymouth i Carabao Cuppen.

- Skiftet skete, efter det engelske transfervindue var lukket, og det virkede til, at Mileta ville spille en rolle for Watford i hvert fald indtil januar, fortæller Bradley Hayden til Bold.

Signingen af Daniel Jebbison på lån fra Bournemouth har efter alt at dømme betydet meget for Watfords beslutning.

- Det kan være, at Tom Cleverley har talt med Mileta og sagt, at det vil påvirke din spilletid, og så ved vi ikke, om Mileta har presset på for et skifte i jagten på mere spilletid.

- Men timingen var overraskende på grund af transfervinduet, for hvis Daniel Jebbison eller Vakoun Bayo bliver skadet, så har de kun 18-årige Mamadou Doumbia til at komme ind på toppen.

Fine tal
Det er godt og vel et år siden, at Watford købte Mileta Rajovic, efter han havde strålet i svenske Kalmar.

Og den nu 25-årige dansker har også vist, at han kan begå sig i Championship.

Hans første sæson var lidt ind og ud af holdet, men i forhold til mål havde Mileta en ganske fin første sæson.

- 11 mål i første sæson i England er ikke et dårligt udbytte for en angriber, der aldrig har spillet her før. Han scorede mange vigtige mål og viste, at når han får en chance i feltet, så scorer han næsten hver gang, fortæller Bradley Hayden.

Derfor har en del fans også undret sig over klubbens beslutning om at udleje Rajovic.

- Der har helt sikkert været blandede reaktioner. Jeg har hørt fra flere, der sætter spørgsmålstegn ved, at de lader ham gå.  

- Miletas tal er fine, men folk forstår også godt, at han måske ikke er den type angriber, som Tom Cleverley helst vil spille med.

- Samtidig har Vakoun Bayo ikke den samme tilstedeværelse foran målet, som Mileta har, og mange fans vil langt hellere skifte Mileta ind, for så ved de, at hvis chancen falder til ham, så scorer han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Watford

Journalisten mener, at en stor del af forklaringen handler om, at Tom Cleverley ønsker en mere spillende og bevægelig angriber, hvor Rajovic ofte har scoret, men ellers været for anonym i spillet.

- Hvis Tom Cleverley er i Watford i de næste år, kan Miletas fremtid godt være andetsteds. Hvis han har en god sæson i Brøndby, vil jeg ikke blive overrasket, hvis de tager permanent afsked med ham, i tilfælde af at Watford får et godt tilbud, siger Bradley Hayden.

Særlig option
Watford betalte efter sigende i underkanten af 15 millioner kroner for Rajovic i sommeren 2023.

Da nyheden om den forestående udlejning til Brøndby kom frem, skrev The Athletic, at aftalen formentlig indeholder en tilbagekaldsoption.

Altså at Watford i løbet af sæsonen kan afbryde lejeopholdet.

Men spørger man Bradley Hayden, skal man ikke nødvendigvis lægge så meget i det.

- Der kan godt være en tilbagekaldsoption i tilfælde af skader, men medmindre Watford ender i en situation, hvor alle angribere er skadet, tvivler jeg på, at han bliver kaldt tilbage. Jeg tror bestemt, at han spiller hele sæsonen i Brøndby, vurderer journalisten.

Brøndby menes ikke at have en købsoption i aftalen med Watford.

Mileta Rajovic har i alt spillet 48 kampe og scoret 14 mål for den engelske klub, hvor han har kontrakt til 2028.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 5. runde

FT

WAT

1 - 1

COV

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce