18-årige Emre Alici tog et stort spring i sommer, da den unge forsvarer rejste fra Hobro til Ankara.
Alici tørner nemlig ud for Ankara Demirspor i den tyrkiske 2. Division, der er den tredjebedste række, og det har været et godt skifte for ham.
Han siger dog til bold.dk, at det har været et stort spring fra U19-fodbold til seniorfodbold i Tyrkiet.
- Man skulle lige vænne sig til det i starten, men jeg synes, at det er fedt at være hernede, og det er en fantastisk klub, som jeg er i, så alt kører lige nu, siger Emre Alici til bold.dk og tilføjer.
- Der var lidt at skulle gå fra U19 Divisionen til 2. division i Tyrkiet. Jeg skulle lige være lidt hurtigere på fødderne, men det er jeg nu.
Alici fortæller, at han altid har drømt om at spille uden for Danmarks grænser, og han kalder det en fantastisk mulighed.
Han kan også mærke, at han får en fin hyre.
- Det er fedt at kunne tjene sine egne penge og leve af det i et andet land.
Lever du godt?
- Ja, 100 procent. Vi tjener godt nok, og der er ingen problemer med pengene, siger han og tilføjer.
- Der har ikke været problemer endnu.
Går efter mere spilletid
Alici er blevet taget godt imod, og han har en kontrakt med den tyrkiske klub til sommeren 2026. Derfor har han ikke travlt med at komme videre.
I efteråret blev forsvareren noteret for syv kampe.
- I næste sæson håber jeg på at komme mere i startelleveren og få mere spilletid.
Havde du regnet med mere?
- Jeg er helt okay tilfreds med det. Så får jeg lidt erfaring og kan se op til nogle af de andre forsvarer, som de har, siger Emre Alici til bold.dk.
Alici nåede at spille 40 kampe for Hobros U19-hold og tre opgør i Reserveligaen.
Ankara Demirspor er nummer syv i den tyrkiske 2. Lig - rød gruppe.



Ankara Demirspor
2. Lig






























