Swansea og midtbanespilleren Jay Fulton har forlænget samarbejdet, så Fultons nye kontrakt nu løber til sommeren 2020. Han havde to år tilbage af sin tidligere kontrakt. Den 22-årige Swansea-spiller fik seks optrædender i Premier League i sidste sæson.
- Klubben viser mig stor tiltro. Nu har jeg fire år at se frem til, hvor jeg forhåbentlig kan få en masse spilletid og dermed betale klubben tilbage for tilliden, siger Fulton til klubbens hjemmeside.
- Det var en let beslutning for mig at skrive under. Jeg har nydt min tid i Swansea indtil videre og forhåbentlig venter der en massr gode oplevelser i fremtiden.
Fulton skiftede til Swansea fra Falkirk i januar 2014.


Swansea
Premier League






























