Der var et kvarter til snart 19-årige Jonas Bager, da Randers FC i sidste uge slog Sant Julia 3-0 i Europa League i Viborg, og han håber nu på mere.
- Det var virkelig stort at komme ind og få debut, også selvom det ikke var på den rigtige hjemmebane. Nu har jeg været inde omkring holdet i et stykke tid, så det var fedt at få muligheden. Jeg har trænet godt med og er blevet tryg i systemet, så det var rart at få den tillid fra trænerne, efter at vi havde fået en komfortabel føring i kampen, siger Bager til Randers FC's hjemmeside og tilføjer:
- Jeg vil rigtig gerne bide mig fast og blive en del af førsteholdstruppen. For at blive det skal jeg vise mig godt frem i Reserveliga-kampene foran førsteholdstrænerne. Klubben kender mine ambitioner, og så må vi se, hvad der sker i den kommende tid.
Unge Bager har spillet 17 U-landskampe for Danmark.


Randers FC
3F Superliga































