Bundesliga-oprykkerne Union Berlin har fuld gang i oprustningen til den kommende sæson, og nu kan klubben præsentere et ganske pænt navn.
Den tidligere Dortmund-profil Neven Subotic er således ny mand i hovedstadsklubben efter et kort ophold i franske St. Etienne.
- Neven Subotic er en exceptionel spiller, der har bevist sin klasse med over 300 kampe på højeste niveau, siger sportsdirektør Oliver Ruhnert til klubbens hjemmeside.
- Jeg er henrykt over, at vi har fået muligheden for at bringe så erfaren en spiller ind, og jeg er sikker på, han kan lede og udvikle holdet både på og uden for banen.
— 1. FC Union Berlin (@fcunion_en) July 4, 2019
Neven Subotic spillede 263 kampe for Dortmund, ligesom han har 36 landskampe for Serbien i bagagen.
Union Berlin har desuden præsenteret midtbanespilleren Marius Bülter, der kommer til på en lejeaftale fra FC Magdeburg, hvor klubben har fået en frikøbsklausul med.


Union Berlin
Magdeburg
Bundesliga































