Ruben Amorim blev i starten af januar fyret som Manchester United-træner.
Siden har Michael Carrick stået i spidsen for de røde djævle, hvor resultaterne for alvor er begyndt at flaske sig.
Ifølge klubbens målmand Senne Lammens skyldes opturen, at spillerne har nemt ved at afkode, hvad Michael Carrick forventer af dem.
- Fra den allerførste dag, var hans (Carrick, red.) evne til at gøre alt tydeligt og et direkte budskab. Han gjorde det ikke for svært for os eller for kompliceret, siger Senne Lammens ifølge The Athletic.
Senne Lammens nævner ingen navne, men han understreger, at det tidligere har været et problem, at planen i Manchester Untied har været uklar for spillerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nogle gange laver trænere en plan, der er for kompliceret, og så er der nogle spillere, der ikke køber ind på den, og det bliver svært at få alle på samme niveau.
- Men fra den første kamp var det ret klart, hvad han ville. Han bad ikke om de sværeste ting, men han var også i stand til at lade vores spillere udfolde deres kvaliteter, slutter 23-årige Lammens.
Manchester United har under Michael Carricks ledelse vundet syv ud af ti kampe i Premier League.
Klubben indtager aktuelt tredjepladsen i Premier League.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
Manchester United
Premier League





































