2025-05-19 15:33:00

Upåvirket Cornelius om kritik: Jeg spiller jo hver gang

Andreas Cornelius fik en sjælden hovedrolle i sejren over Randers, men  FCK-angriberen har længe følt, at han har bidraget med meget og lader sig ikke påvirke det mindste af kritik udefra. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Randers
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

0 - 4

FCK

11'
01
Jordan Larsson
Mål
44'
02
Jordan Larsson
Mål
63'
03
Rodrigo Huescas
Mål
74'
04
Andreas Cornelius
Mål

Skader har igen og igen sat en stopper for Andreas Cornelius, siden han i sommeren 2022 skiftede tilbage til FC København. 

Minutterne og målene har været få, men i denne sæson har der været gode perioder rent fysisk, selvom de afgørende aktioner har ladet vente på sig.

Dem var der til gengæld en hel del af, da FCK søndag aften bankede Randers med 4-0. 

- Det betyder meget for mig. Jeg er glad for at kunne bidrage, og jeg synes faktisk, at jeg har bidraget meget i mange kampe her i slutspurten, efter jeg er kommet tilbage, siger den store angriber til den skrevne presse efter kampen.

Andreas Cornelius stod for både en assist og et mål, ligesom han var dybt involveret i Rodrigo Huescas’ scoring, men ifølge ham selv er det ikke noget nyt, at han bidrager, selvom det for alvor var tydeligt mod Randers.

- Nu var det både mål og assist i dag, mens det andre gange har været assists. Men mit spil er på en måde, hvor jeg også bidrager med andre ting end det, og det tror jeg også, at træneren synes. For jeg spiller jo - og vi vinder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Upåvirket Cornelius om kritik: Jeg spiller jo hver gang
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig er mål og assists vigtigt, men der er rigtig, rigtig mange andre ting, som også er vigtige i forhold til holdets udtryk, og der kan mål og assist nogle gange være lidt lettere at se. 

Føler du, at de andre ting og dine andre kvaliteter bliver lidt overset? 

- Det synes jeg ikke. Jeg synes, at alle, der går lidt i dybden, er meget fair og meget opmærksomme på det. Når det er overskrifter, så nej, men det går mig overhovedet ikke på. 

- I Danmark er der fokus på det faglige indhold. Så jeg synes slet ikke, at jeg bliver overset.

Skal ikke lade os påvirke
Efterfølgende blev Andreas Cornelius spurgt, om han har kunnet abstrahere fra det, når fans har meldt ham ude eller været kritiske over for ham igen og igen.

- Jeg synes aldrig, at jeg er blevet meldt ude? Når jeg er klar, så spiller jeg jo hver eneste gang? Jeg er på banen, når jeg er klar. 

Angriberen mener ikke, at man kan bruge så meget som et sekund på, hvad fansene synes om hans præstationer. 

- Det kan jeg godt abstrahere fra. Fansenes holdninger er det sidste, man skal lytte til som fodboldspiller eller træner. 

- Vi er udøverne, og alle de andre er tilskuere. Vi skal ikke lytte til andres holdninger og meninger. Vi skal være fuldstændig ligeglade og bare gøre vores arbejde. 

Det skal dog ikke forstås på den måde, at Cornelius ikke går op i dem, der støtter FC København, understregede han.

- På en måde skal jeg lige rette mig selv. Vi er jo ikke ligeglade med fans, men vi skal passe på ikke at blive for påvirkede af holdninger og meninger, for i bund og grund skal vi bare præstere. Om fansene synes, vi er gode eller dårlige, så gør det ikke vores præstationer bedre. 

Søndag aften var præstationen god, og derfor blev der også tid til for alvor at fejre det med de medrejsende fans efter slutfløjtet i Randers.

- Jeg synes, vi har nogle fantastiske fans, og de er meget loyale. Virkelig, lød det fra Andreas Cornelius, der i denne sæson er noteret for tre mål og fem oplæg i 30 kampe på tværs af turneringer.

FC København kan allerede sikre sig mesterskabet mandag aften, hvis Brøndby formår at slå FC Midtjylland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

0 - 4

FCK

11'
01
Jordan Larsson
Mål
44'
02
Jordan Larsson
Mål
63'
03
Rodrigo Huescas
Mål
74'
04
Andreas Cornelius
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce