



Efter syv sejre på stribe i den franske Ligue 1 måtte PSG fredag aften forlade banen med et 1-3-nederlag til Rennes.
Det tager Ousmane Dembele ikke let på.
- Jeg mener, vi skal vise mere vilje, og frem for alt skal vi spille for Paris Saint-Germain for at kunne vinde kampe, siger han ifølge RMC Sport.
- Hvis vi spiller hver for sig, fungerer det ikke. Så vinder vi ikke de titler, vi gerne vil have. I sidste sæson satte vi holdet, klubben og Paris Saint-Germain først og tænkte ikke på os selv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det skal vi tilbage til - især i den her slags kampe. Paris Saint-Germain skal komme før individuelle spillere.
- Vi skal spille for klubben i stedet for at tænke på os selv, lyder kritikken fra den franske offensivspiller.
PSG indtager fortsat førstepladsen i Ligue 1 med to point ned til Lens på andenpladsen.

PSG
Rennes
Ligue 1

































