FC København er i krise.
Så enkelt kan det siges efter søndagens 0-0-resultat mod Viborg, der betyder, at de danske mestre blot har hentet en enkelt sejr i de seneste seks Superliga-kampe.
Derfor fik både stab og spillere også Parkens skuffelse og vrede at føle efter slutfløjt.
De 20.000 tilskuere kvitterede med en pibekoncert, mens der også med stor kraft blev sunget ‘den hvide trøje forpligter’.
Det hilser cheftræner Jacob Neestrup velkommen, når hverken resultaterne eller præstationerne er bedre, end de er i øjeblikket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke noget, jeg kan hidse mig op over. Det er sådan, det er at være i FC København, og det skal der aldrig nogensinde laves om på.
- Jeg bryder mig ikke om de der personlige angreb, hvor man står to meter fra spillerne og kigger dem i øjnene, mens man tilsviner dem. Men der er ikke noget galt i, at der bliver råbt ‘den hvide trøje forpligter’, og at vi skal tage os sammen.
- Jeg vil næsten sige, at den dag, det ikke er sådan mere, så skal vi for alvor være bekymret, siger han.
FC København ligger aktuelt nummer tre i Superligaen med otte point op til AGF på førstepladsen.
Mandag aften kan Brøndby overhale ærkerivalerne, hvis de som minimum får et enkelt point mod OB.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































