Æresdivisionen -Utrecht protesterer over misset EL-plads
2020-04-24 20:46:02
Foto: Getty Images

Utrecht protesterer over misset EL-plads

Utrecht er ualmindeligt utilfredse med, at man ikke er blevet tildelt en plads i Europa League efter den hollandske Æresdivision i dag blev aflyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den hollandske Æresdivision blev i dag aflyst uden mesterhold, oprykkere eller nedrykkere.

Det betød også, at de hollandske klubber blev tildelt adgang til de europæiske turneringer efter deres øjeblikkelige placering.

Ajax og AZ Alkmaar er blevet tildelt kvalifikation til Champions League, imens Feyenoord, PSV og Willem II er blevet tildelt adgang til Europa League.

Det har vakt harme i Utrecht, der som rækkens sjettebedste hold akkurat ikke får mulighed for at spille i Europa næste sæson.

Det skriver klubben i en meddelelse på sin hjemmeside, hvor den opremser en række grunde til, at Europa League-pladsen ikke bør tildeles Willem II.

Utrecht er tre point bag Willem II, som indtager femtepladsen. Utrecht har dog spillet en kamp færre end Willem II, og hvis den kamp resulterede i en Utrecht-sejr, så ville Utrecht fortrænge Willem II på femtepladsen grundet en bedre målscore.

Samtidig har Utrecht også sikret sig en plads i pokalfinalen mod Feyenoord, men heller ikke her får de altså mulighed for at spille sig til europæisk deltagelse.

Det har fået klubben til at nedlægge protest, og i en meddelelse på sin hjemmeside tager Utrecht skarpt afstand fra dagens beslutning.

- FC Utrecht accepterer ikke den trufne beslutning om distribueringen af de europæiske billetter. 

- Fodboldforbundets beslutning (samt manglen på gennemsigtighed og objektivitet) er meget mod FC Utrecht.

- FC Utrecht er overbevist om, at klubben har ret til en billet til europæisk fodbold på et sportsligt grundlag - både på grund af pladsen i pokalfinalen og på grund af vores nuværende Æresdivision-placering, hvor vi har spillet en kamp færre end Willem II, skriver klubben blandt andet i meddelelsen.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce