


Bodø/Glimt synes ustoppelige i Champions League.
Onsdag aften leverede den norske klub en ny pragtpræstation ved at slå Sporting med 3-0 på eget græs i det første af to opgør i ottendedelsfinalen.
Kasper Høgh bidrog til sejren med en scoring.
Bodø satte sig på spillet fra første fløjt og havde flere gode muligheder i opgørets begyndelse.
Efter 29 minutters spil fik Kjetil Knutsens mandskab valuta for det tunge pres, da holdet fik tildelt et straffespark.
Det var Sondre Fet, der efter en smart aflevering fra Sondre Fet modtog bolden i en farlig situation, men inden han nåede at afslutte blev han nedlagt af Georgios Vagiannidis, hvilket fik dommeren til at pege på pletten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kendelsen blev tjekket af VAR, men stod fast til stor frustration for Sporting - især da Fet omsatte straffesparket til en 1-0-scoring.
I overtiden af første halvleg udbyggede Ole Blomberg til 2-0 med en sikker inderside efter et smukt opspil, hvor Kasper Høgh igen var involveret.
Og selvsamme Høgh ville også lege med efter pausen.
For efter 71. minutters spil sendte han Bodø på 3-0, da han i ægte angriber-stil gled ind i et fladt indlæg fra Jens Petter Hauge og dirigerede bolden i mål.
Det forblev ved 3-0 til slutfløjt, og dermed står Bodø/Glimt med gode kort på hånden i forhold til et avancement forud for returkampen i Portugal.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Sporting CP
Bodø/Glimt
Champions League


































