Torsdag var den store og tidligere angrebsprofil Kenneth Zohore igen på træningsbanen i Lyngby i silende regn.
Den 31-årige frontløber har holdt sig i gang på Lundtoftvej i lidt over en uge, efter at han har stået uden kontrakt siden marts, hvor han afbrød samarbejdet med Slask Wroclaw.
Og om det bliver til mere end bare prøvetræninger, afhænger af den kommende tid, hvor en masse overvejelser spiller ind. Blandt andet besætningen på angrebsposten og de unges vej til Superliga-truppen.
Det fortæller Morten Karlsen til Bold.
- Zohore har vi set an, men han har selvfølgelig et efterslæb på fysikken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en løbende vurdering af, hvor det ender henne, og så skal vi se på, hvad vi har på positionen i forvejen, siger den nye cheftræner.
- Lyngby har også et godt akademi, så der skal være plads til at komme på førsteholdet. Så der er mange overvejelser i hele det spil, og derfor er det stadig ikke besluttet (hvad der skal ske med Kenneth Zohore, red.).
I truppen råder Lyngby i forvejen over Mathias Kristensen, Frederik Gytkjær, Nikolai Baden og Sævar Magnusson som niere.
Førstnævnte sidder dog ude med en skade, og det samme gør anfører Marcel Rømer, Rezan Corlu, Magnus Jensen og den nye signing Mathias Hebo Rasmussen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga
























