2024-09-11 10:49:52

Uwe gjorde alt for at overbevise Grønbæk

AGF-cheftræner Uwe Rösler nåede kun at have Albert Grønbæk til rådighed i fire kampe. Tyskeren fortæller dog, at det på ingen måde var hans valg at lade den nyslåede landsholdshelt skifte væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold til AGF-træning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

AGF

1 - 1

SIF

Tilbage i august 2022 sendte AGF et af sine største talenter mod Norge og Bodø/Glimt.

Tyske Uwe Rösler var netop blevet ansat som cheftræner i Aarhus, og Albert Grønbæk lignede ikke umiddelbart en af starterne for David Nielsens afløser.

Den dengang 21-årige Grønbæk startede på bænken i de første tre Superliga-runder, mens offensivspilleren i den fjerde på udebane mod OB fik de første 71 minutter.

2-1-sejren i Odense den 7. august 2022 blev foreløbig Albert Grønbæks sidste i AGF, fordi han otte dage senere blev solgt til Bodø/Glimt i en rekordhandel.

Selv om indtjeningen på 25 millioner kroner, som Bodø/Glimt angiveligt betalte, var god, så lyder det nu fra Uwe Rösler, at han på ingen måde var klar til at lade Grønbæk gå.

Den nyslåede landsholdshelt havde dog allerede besluttet sig, da Rösler kom til Aarhus, lyder det.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Uwe gjorde alt for at overbevise Grønbæk
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vi er alle meget, meget glade for Alberts succes. Men jeg gav alt, hvad jeg kunne, på fire uger for at overbevise ham om at blive her. Men han havde truffet sin beslutning, før jeg kom. Han ville videre, lyder det fra AGF-træneren.

Uwe Rösler fortæller videre, at det ikke kun var Rennes-spilleren selv, han forsøgte at overtale.

- Jeg kunne ikke gøre noget. Vi talte med hans far, jeg talte med hans far, vi talte med ham, siger tyskeren.

Albert Grønbæk har i alt spillet 86 kampe for AGF med otte mål og otte oplæg til følge.

I Bodø/Glimt nåede 23-årige Grønbæk inden sit sommerskifte til Frankrig 88 kampe, hvor han scorede hele 30 gange og leverede 16 assists.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

AGF

1 - 1

SIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce