Vagt smadrede dansk VM-fotografs kamera: Schjønberg var magtesløs

Årets julekalender på bold.dk handler i anledning af VM naturligvis om landsholdsfodbold.

Hver dag frem til juleaften fortæller en tidligere landsholdsspiller om store oplevelser, sjove holdkammerater og fede anekdoter fra forskellige samlinger og slutrunder.

Bag 17. låge gemmer Michael Schjønberg sig, og han kan glæde sig over at have repræsenteret Danmark ved EM i 1996, VM i 1998 og EM i 2000. I alt nåede Schjønberg at spille 44 A-landskampe for Danmark. 

Schønberg fik dog en sen landsholdsdebut, da danskeren var næsten 28 år, før han kunne skrive sin første A-landskamp på CV’et. 

Han skulle en tur med landsholdet til King Fahd Cup i Saudi-Arabien i 1995, og mindet om at trække i den rød-hvide trøje over hovedet får ham til at smile stort, siger Schjønberg til bold.dk.  

- Jeg får gåsehud, når jeg snakker om det. Det er så stort at få lov til at spille for Danmark. Da jeg debuterede i Saudi-Arabien, var det stort, men første gang man stod i Parken og hørte, at nationalsangen kom fra alle steder. 

- Det løb koldt ned ad ryggen på én, og det gjorde det også de andre gange. Det ultimative som dansk fodboldspiller er at stå inde i Parken og høre nationalmelodien. Det var stort, siger Michael Schjønberg til bold.dk. 

Schjønberg forklarer, at han i starten var starstruck over at skulle møde de danske landsholdsstjerner, og det var gigantisk og surrealistisk at være en del af. 

- Nu var man selv én af dem. Det var som en film, der kørte forbi. 

Michael og Brian Laudrup var to spillere, der gav et ekstraordinært indtryk, husker danskeren. 

- For mig var det klart Brian og Michael Laudrup. De gjorde, hvad de ville. Vi kunne spille seks mod to. Det var lige meget. De vandt, selvom de kun var to. De var så meget bedre og løftede os andre spillere. Det var helt vildt. 

Næste store milepæl for Schjønberg var at komme til EM i 1996 i England, og det lykkedes for danskeren. Slutrunden blev dog en skuffelse for Danmark, da det blev til et exit efter gruppespillet med fire point efter tre kampe.

- Ved EM i 1996 fik jeg lov til at spille langt de fleste kampe, men vi ville selvfølgelig gerne have været videre fra gruppespillet. Vi vandt over Tyrkiet, spillede uafgjort mod Portugal og tabte til Kroatien, og det var ikke nok. 

- Det var vi selvfølgelig ikke stolte over, fordi vi ville gerne have været videre til mellemrunden. Når man fik det lidt på afstand, var det alligevel stort at være med til slutrunden.

Året efter slutrunden i England mener Schjønberg, at han spillede sin bedste landskamp. 

Det var mod Kroatien i Parken i VM-kvalifikationen i 1997. Han fortæller, at det er fantastisk at spille landskampe i Parken, hvor man nærmest bliver 20 procent bedre grundet den elektriske kulisse.

- Jeg spillede min bedste landskamp mod Kroatien, hvor vi vandt 3-1 i Parken. Det var en af de få gange, hvor jeg fik lov til at spille på den position, som jeg gjorde på klubholdet i midterforsvaret. Det er en landskamp, som jeg er meget glad for. 

- Jeg fik vist, hvad jeg kunne på den position i Danmark. Jeg spillede i Kaiserslautern, hvor jeg var på årets hold, og vi var tysk mestre, og jeg spillede i midterforsvaret. Det tror jeg ikke, at der var ret mange, der var klar over. Jeg møder stadig folk, der spørger, om jeg ikke spillede venstreback. ’Aah’, siger jeg. 

Strid bodyguard smadrede fotografs kamera
Oplevelsen var en noget anden for Schjønberg og resten af det danske landshold, da VM i 1998 i Frankrig løb af stablen. 

Spillerne fik mere fritid, husker Schjønberg, og det passede ham godt. Han siger, at den store frihed under ansvar, som den daværende landstræner Bo Johansson praktiserede, fik holdet til at præstere. 

- Som det var i 1996, så man kun se hinanden og ikke ret meget til vores koner og kærester. I 1998 blev der lavet om på det. Der var nogle tider, som vi skulle overholde, men vi fik også et frirum hver dag. Der blev ikke efterspurgt, hvad vi havde lavet. Det føltes ikke som en slutrunde. 

- Jeg havde en tysk holdkammerat dengang, der hed Olaf Marschall, og han spillede for det tyske landshold. Når jeg talte med ham, sagde han, at vi var på badeferie. Der fortalte jeg: ’Vi leverer også, og det gør I ikke', siger han grinende og tilføjer, at de danske spillere kunne lave flere private ting, da de sociale medier ikke fandtes. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Michael Schjønberg nød den store frihed ved VM i 1998. Foto: Morten Juhl/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

En af de sociale aktiviteter var golf, men spillerne var ikke alene. Sikkerhedsvagter fulgte nemlig de danske spillere hele tiden i Frankrig, og det fik en dansk fotograf noget uheldigt at føle, siger Schjønberg.

- Når vi spillede golf, var der altid en bodyguard med. Han fik øje på en fotograf, og så kunne vi høre nogle mærkelige lyde et stykke derfra. 

- Det var så ham, der havde fået fat i fotografen og hoppede på hans kamera. Det var en dansk fotograf, og han syntes ikke, at det var sjovt. Fotografen mente nok, at vi kendte ham, og om vi ikke lige kunne hjælpe ham. 

- Det var slet ikke noget, som vi var herre over. De var så hårde i deres måde at være på. Når vi kørte til træning, og der holdt en bil i vejen, så sprang de der antiterror-folk ud og sparkede og slog på bilen, til de flyttede sig. Det var en stor begivenhed, som alle kiggede på, og intet skulle gå galt.

Hvordan havde du det med, at der var bodyguards hele tiden?

- Når vi lå ved pølen, var det lidt irriterende, fordi vi synes selv, at vi var godt trænede, men det var vi så ikke, siger han med et stort grin og tilføjer.

- Ellers er det jo bare nogle flinke folk. De er jo dygtige og passer bare ind. Man fik følelsen af, at det, man lavede, var vigtigt, fordi det var ikke for sjov, at de rendte rundt og passede på én.

Artiklen fortsætter efter billedet

Michael Schjønberg kigger tilbage på VM i 1998 med stor glæde. Foto: Ian Waldie/Reuters/Ritzau Scanpix

Prins Henrik kom med hilsen
VM-slutrunden i 1998 er et stort højdepunkt i Schjønbergs landsholdskarriere. Her blev det blandt andet til en vild sejr over Nigeria i ottendedelsfinalen, hvor Schjønberg dog ikke var med, mens de brasilianske stjerner blev presset i kvartfinalen, men Danmark tabte.

- VM i 1998 vil stå så klart og tydeligt for mig fra dengang og fremover. Det var en fantastisk tid. Man bliver helt varm indvendigt. Man havde lysten og glæden til at spille fodbold. Selvom man ikke startede inde i hver kamp, var man en del af noget større. 

- Det var stort og fantastisk. Da vi tabte den famøse kamp mod Brasilien, var vi egentlig kede af det, fordi vi syntes og følte, at der var mere, selvom vi havde tabt til Brasilien.

Kunne man mærke fodboldfeberen i Danmark?

- Det kunne man helt sikkert. Man blev mere eller mindre kimet ned af venner og bekendte, som ville have billetter og tage turen til Frankrig. Når vi mødte de danske fans, var det stort. Vi kunne også se på tv, hvor meget det betød. Det var en begivenhed, som hele verden kiggede på og fyldte noget. 

I forbindelse med VM i 1998 hiver Schjønberg endnu en anekdote ud af ærmet. 

- Efter jeg spillede mod Brasilien, kom vi ind i omklædningsrummet, og nu afdøde prins Henrik kom ind i omklædningsrummet. Han fortalte på hans gebrokne sprog, at vi ikke skulle være kede af det, fordi vi ville bare vinde næste gang. 

- Det gad man ikke lige at høre på, siger Schjønberg med et stort grin i stemmen og siger, at det var lidt malplaceret, men han var sikker på, at det var i en god mening.

Artiklen fortsætter efter billedet

Michael Schjønberg er godt tilfreds med landsholdskarrieren. Foto: Erik Luntang/Nordfotonf-Nordfoto/Ritzau Scanpix

Fra Serie 4 til landsholdet 
Danskeren nåede at skrive en sidste slutrunde på CV’et, da EM i 2000 blev spillet i Holland og Belgien. Her havnede Danmark i pulje med Holland, Frankrig og Tjekkiet, og det blev svært for de danske spillere. 

Det endte nemlig med hele tre nederlag og en målscore på 0-8. Resultaterne var ærgerlige, og den dengang 33-årige Schjønberg vidste godt, at det var den sidste tur med landsholdet. Bo Johansson stoppede også efter slutrunden, og Morten Olsen trådte til.

- Jeg havde været ude af landsholdet, efter jeg brækkede benet, men jeg kom så med igen. Jeg havde følelsen af, at slutrunden i 2000 var en farveltur. Der var mange spillere, som ikke var på samme niveau som i 1998 af dem, som var med. 

- Det var egentlig lidt ærgerligt. Rent sportsligt var det mindre godt, men når man er sammen med venner og mennesker, man holder af, så hygger man sig og har det godt. Det havde vi også. 

Det blev til i alt 44 A-landskampe og tre mål, og den sidste af slagsen var mod Tjekkiet ved EM i 2000, der endte med et 0-2-nederlag. Schjønberg vil aldrig glemme de mange oplevelser med det danske landshold.  

- Jeg debuterede som 27-årig og nåede at få 44-landskampe og være med til to EM, et interkontinentalt mesterskab og et VM. Det, synes jeg, er helt fantastisk. 

- Når man tænker på, at jeg som 19-årig arbejdede på Esbjerg Havn, og jeg havde aldrig spillet på et udvalgt hold og spillede i Serie 4, så kan jeg godt være tilfreds, siger Michael Schjønberg til bold.dk.

Michael Schjønberg satte støvlerne på hylden i sommeren 2001, og lige nu er 55-årige Schjønberg cheftræner for 07 Vestur, der er placeret i den bedste færøske række.