Valdemar Lund Jensen er mandag blevet præsenteret som ny spiller i Vejle Boldklub.
Den 22-årige midterforsvarer er skiftet til klubben fra Nørreskoven på en sæsonlang lejeaftale fra norske Molde.
Om skiftet siger han selv.
- Vejle Boldklub er en rigtig god mulighed for mig lige nu.
- Den udvikling, klubben har været igennem på det seneste, har imponeret mig, og mine samtaler med Ivan Prelec og Mikkel Hemmersam har kun bekræftet mig i, at der er gode perspektiver i at komme til Vejle.
- Holdet er ved at blive bygget stærkt op, der er lagt en god plan for mig, og klubben er i det hele taget i gang med et projekt, jeg kan dedikere mig til, fortæller Valdemar Lund til klubbens hjemmeside.
Valdemar Lund har fået nummer 5 i Vejle og er den af truppen fra dags dato.
Det betyder, at han kan få sin debut for Vejle på søndag, når de gæster AGF i 3F Superligaen.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga






































