Voldsomme oversvømmelser i den østlige del af Spanien har allerede fået udsat kampe i både La Liga og den spanske pokalturnering.
Og nu står flere kampe til at blive udskudt.
Tirsdag oplyser Valencia og Levante, at man har anmodet det spanske fodboldforbund om at få udsat to kampe, der var planlagt til at skulle spilles denne weekend.
Der er tale om Valencias opgør mod Espanyol samt Levantes kamp mod Tenerife i den næstbedste spanske række.
- Det er kun en uge siden katastrofen, og situationen er stadig meget alvorlig, lyder det blandt andet i udmeldingen fra klubberne, hvor man også takker for forståelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Begge klubber vil gerne udtrykke deres oprigtige taknemmelighed for den forståelse og empati, der er blevet vist af La Liga, det spanske fodboldforbund og vores modstandere.
- Vi forbliver fuldt ud engagerede i at fortsætte vores indsats for at støtte alle de berørte kommuner i provinsen Valencia. Sammen vil vi arbejde på at overvinde disse udfordringer og hjælpe vores lokalsamfund med at komme sig.
Indtil videre er 218 personer konstateret døde som følge af oversvømmelserne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Espanyol
Levante
Valencia
Tenerife
La Liga




































