Manchester City er interesseret i Abdulai Juma Bah.
Den 18-årige forsvarsspiller fra Sierra Leone tørner ud for Valladolid, men de engelske mestre vil gerne have fingrene i ham.
Derfor sendte de tirsdag en forespørgsel afsted til den spanske klub, som fik sig noget af en overraskelse dagen efter.
- I dag har Abdulai Juma Bah besluttet sig for ikke at dukke op til træning.
- Klubben holder ham ansvarlig for brud på sin kontrakt og har bedt den juridiske afdeling om at igangsætte en disciplinær straf.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubben ser Manchester City, der er en del af City Football Group, som årsagen til spillerens beslutning, og det virker til, de har rådgivet spillerne til at gå denne vej, skriver klubben blandt andet på sin hjemmeside.
Valladolid udtrykker desuden stor skuffelse over alle parter, og de understreger, at de er klar til at gå rettens vej for at opnå det, som, de mener, er retfærdighed.
Abdulai Juma Bah har været i Valladolid i et halvt år, og han står noteret for 13 kampe for klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Valladolid
Premier League



































