Det har været en svær sæson for Real Madrid, som ikke kun har kæmpet med tingene inden for kridtstregerne.
Uden for har der ligeledes været problemer med flere konflikter. En af dem var med Federico Valverde og Aurélien Tchouaméni midt i orkanens øje.
I spanske medier kom det frem, at de to Real Madrid-spillere havde været i et slagsmål med hinanden, hvor Valverde var blevet slået ud og efterfølgende kørt på hospitalet.
Det blev dog aldrig bekræftet af Real Madrid, som alligevel diskede op med en økonomisk straf til de to 'kamphanner'.
Nu har Valverde for første gang taget bladet fra munden og sat ord på episoden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg havde opbakning fra mange mennesker. Der var kærlighed fra alle Real Madrid-fans og også støtte fra klubben. Sommetider skal man igennem de her små forhindringer i fodbold og i livet.
- Alt det her vil hjælpe mig med at blive en bedre anfører i de kommende år, og forhåbentlig kan jeg fortsætte med at forsvare Real Madrid, siger Federico Valverde ifølge AS.
Dermed har Valverde ikke tænkt sig at forlade Real Madrid.
Klubber som Manchester City og PSG var angiveligt parate til at udnytte konflikten i Real Madrid til at hente Federico Valverde.

Mæhle blev skurken i Wolfsburg-kollaps
Hattrick | Afsnit 88Wolfsburg er rykket ud af Bundesligaen med danske profiler i centrum, og spørgsmålet er nu, hvad fremtiden bringer for klubben - og for spillerne.
Læs mere
Real Madrid
La Liga



































