La Liga -Valverde udelukker ikke flere Barca-tilgange
2018-08-04 19:12:01
Foto: Getty Images

Valverde udelukker ikke flere Barca-tilgange

Barcelona-træner Ernesto Valverde har forstærket sin trup med flere spillere, men til trods for det åbner han for, at der kan ske flere ting på transfermarkedet hos catalanerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Barcelona har allerede sikret sig spillerne Clément Lenglet, Malcom og Arthur, mens Arturo Vidal angiveligt er tæt på at tage skiftet fra tyske Bayern München.

Til trods for de ovenstående forstærkninger vil Ernesto Valverde ikke definitivt sætte punktum på La Liga mestrenes transferaktivitet for denne sommer.

- Som resten af markedet, er vi altid åbne indtil den sidste dag i vinduet. Det ville være helt absurd at sige, vi var lukkede, siger den spanske træner ifølge Sport English.

- Jeg er træneren. Det er mig, der bestemmer, om vi skal åbne eller lukke dørene for mere aktivitet. Ligesom alle andre klubber har vi en interesse i at forstærke vores trup. Lige nu ved vi ikke, hvad der sker, og vi er godt forberedt på alle scenarier.

Barcelona har på papiret en overskuelig start på den kommende La Liga-sæson. Her møder man oprykkerne Valladolid og SD Huesca i de første to runder.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce