2026-09-20 16:58:50

Vanvid på Etihad: Hollandsk hattrick var ikke nok

Brian Brobbey leverede et flot hattrick mod Manchester City, men det var ikke nok for Sunderland, der tabte med 3-5 på Etihad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

lørdag 10. okt

SUN

vs

BHA

Etihad Stadium dannede søndag eftermiddag ramme om Premier League-opgøret mellem Manchester City og Sunderland. 

Her skulle de fremmødte tilskuere blive vidner til en sand målfest, der blev kickstartet efter blot otte minutters spil. 

På frækkeste vis sendte Enzo Fernandez et frispark direkte i kassen fra en skarp vinkel og scorede sit første mål i den lyseblå trøje. 

Det slog dog på ingen måde gæsterne ud af kurs. 

Få minutter senere modtog Brian Brobbey en perfekt aflevering på kanten af feltet og prikkede Sunderland på omgangshøjde. 

Efter en halv times tid bragte Rayan Cherki imidlertid hjemmeholdet foran på ny, inden Brobbey igen fik netmaskerne til at blafre efter et flot angreb. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Vanvid på Etihad: Hollandsk hattrick var ikke nok
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Målene vælter ind
Der stod derfor 2-2 på måltavlen, men så ville Antoine Semenyo også tage del i målfesten. 

Kort før pausen kanonerede ghaneseren således bolden ind i kassen og sørgede for en pauseføring til City, og kort inde i anden halvleg var han igen på pletten med endnu en fin scoring. 

Hjemmeholdet var dermed foran med 4-2, men Brian Brobbey var langtfra færdig med at vise prøver på målnæsen. 

Efter en times spil fuldendte den hollandske spydspids nemlig sit hattrick, da han på ægte angriber-manér dukkede op inde foran mål og fik netmaskerne til at blafre.

Hele syv mål var der derfor blevet scoret på Etihad, og ingen af dem var blevet sat ind af Erling Haaland, men det ville nordmanden ikke finde sig i.

Ti minutter før tid bankede han således det sidste søm i kisten, da han sendte kuglen i kassen og gjorde det til 5-3.

Manchester City tog dermed tre vigtige point i Premier League-topstriden efter en vild affære mod Sunderland.

Podcast Cover

Alt på spil i Brøndby

Hattrick | Afsnit 23

Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.

Læs mere
-20:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 6. runde

lørdag 10. okt

SUN

vs

BHA

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce