


Der var skuffede og frustrerede miner hos Silkeborg-spillerne, da kampens dommer Mikkel Redder pegede på pletten i det 88. minut.
Det lignede ellers på afstand en ren glidende tackling, der blev sat ind af Robin Østrøm på Amin Chiakha.
- Jeg var klar i min sag om, at jeg rammer bolden rent. Jeg får faktisk at vide, at det er Jens Martin Gammelby, han dømmer den mod først, men at det er mig, han kigger på ude til VAR.
- Han dømmer klart og tydeligt, at der ikke er straffespark, hvilket der heller ikke er i min optik, fortalte Robin Østrøm til Bold og resten af den skrevne presse efter kampen.
Østrøms holdkammerater var også enige i, at det lignede en ren tackling.
- Jeg står oppe ved midterlinjen, hvor jeg plejer at hænge. Jeg ser det som en rigtig god tackling af Robin. Den jubler jeg lidt over, og så bliver der peget på pletten. Det var lidt antiklimaks, men det gik vores vej, fortalte en lettet Tonni Adamsen i mixed zone.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da jeg ser den, ser jeg en ren tackling fra Robin. Jeg er usikker på, om det er den, han dømmer for, da der er ret hektisk i den situation, fortalte Nicolai Larsen, inden han fortsatte.
- Da vi blev klar over, at det var den glidende tackling, var jeg rimelig sikker på, at det ikke var et straffespark, men man ved jo aldrig.
Også cheftræner Kent Nielsen var uforstående overfor straffesparket.
- Jeg var selv lidt overrasket, for derfra hvor jeg stod, lignede det en ren glidende tackling. Jeg var overrasket over, at han ikke så den i første omgang. Det må jeg sige.
- Da jeg så hører, at de mener, at Østrøm træder Chiakha på foden, tænkte jeg: Argh. Nogle gange kan VAR finde noget, som ingen andre kan se, men det var vist korrekt, fortalte cheftræneren, der ikke er bleg for at give sin mening om VAR til kende.
Således slap Silkeborg med skrækken og kunne køre hjem med en 2-1-sejr i bagagen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga





































