Denis Vavro har i de to seneste Bundesliga-runder genvundet sin plads i startopstillingen.
Den tidligere FC København-profil har ellers været sat helt af holdet i Wolfsburg, hvor han er blevet sat i forbindelse med et exit.
AS Roma og Fiorentina skulle begge i starten af januar have vist interesse i slovakken, mens Olympiakos i denne uge dukkede op som en ny bejler.
Wolfsburg-træner Daniel Bauer mener dog ikke, at hans forsvar er bredt nok til, at Vavro kan blive solgt.
Bauer tror derfor, at Vavro bliver i klubben:
- Især i midterforsvaret er vi ikke i en position, hvor vi kan lade endnu en spiller at skifte, siger Bauer til Kicker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det græske transfervindue lukker fredag d. 6 februar ved midnat.
29-årige Denis Vavro er på kontrakt med Wolfsburg frem til sommeren 2027. Han står i skrivende stund noteret for 40 optrædener i klubben.
Den tidligere FCK-stopper trak i løbet af julepausen overskrifter af de forkerte årsager.
Slovakken gik således amok ved en indendørsturnering i hjemlandet og var efterfølgende nødsaget til at undskylde sin opførsel.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Wolfsburg
Bundesliga


































