Brasilianske Charles var ikke med, da Vejle startede op i starten af januar, og var ifølge klubben på vej hjem til Brasilien efter et skuffende efterår med ni indhop i ligaen, en pokalkamp og nul scoringer.
Den 21-årige angriber er dog dukket op i Vejle igen, og sportschef Steen Thychosen regner med, at han bliver i foråret, hvorefter kontrakten udløber til sommer.
- Han er tilbage, han blev bare lidt forsinket, siger Thychosen til bold.dk og tilføjer:
- Han er en del af truppen indtil aftalen udløber 1.juli, men i forhold til den begrænsede spilletid, han har fået, kunne vi da godt have ønsket os mere. Men som det ser ud nu, bliver hos os.
- Han må spille sin chance, når han får den. Men vi har et professionelt miljø med stor konkurrence om pladser, så han skal skærpe sig på alle parametre, hvis han skal være med og spille.
Charles har fået en del af sin fodboldopdragelse i den brasilianske klub Fluminenses.
mikael@bold.dk


Vejle Boldklub
Betinia Liga






























